At tage back-up er nyttigt på mange måder. Nedenfor kan du læse mere om, hvorfor det er vigtigt at tage back-up af din WordPress hjemmeside.
- Hackerangreb
- Nedbrug på din computer
- Plugins der ikke er opdateret til seneste version af WordPress fra udbyderen (specielt gratis plugins)
- Menneskelige fejl ved redigering af side
Din hosting aftale har altid en back-up af dine sider og filer, men hvad nu, hvis det ikke virker eller er tilstrækkeligt til at få din side op at køre igen?
Ved at installere et back-up plugin kan du selv styre hvad, hvornår og hvorhen.
- Hvad: Har du brug for en fuld back-up, eller kan du nøjes med databasen?
- Hvornår: Skal det være en back-up hver dag eller fx en gang om ugen?
- Hvorhen: Skal din back-up arkiveres til Dropbox, en FTP-server, eller vil du gerne have en fil, du kan downloade?
To gode forslag til back-up plug-ins
Updraft Plus er et godt gratis plugin, og det er nemt at sætte op til dine ønsker.
Plugin’et kan tage back-up af dine filer, og det kan sættes op til at køre helt automatisk, så du ikke skal huske på det.
Du bestemmer selv, hvor din back-up og dine filer skal lægges, så du altid har adgang til den seneste version.
All-in-One WP Migration
Dette gratis plugin eksporterer din WordPress side, herunder databasen, mediefiler, plugins og temaer uden nogen nødvendig teknisk viden.
Du kan downloade en fil til din desktop inden store opdateringer og let uploade filen igen, hvis noget skulle gå galt i opdateringen.
Hvis din hjemmeside fylder meget – fx hvis du har mange billeder – kan det være nødvendigt at købe PRO-versionen, som koster $69.